Bliv lærling hos Vest-El A/S
Din vej ind i el-branchen
Uddannelsen
Lær alt om moderne el-installationer, styresystemer og meget mere. Vi klæder dig på til at løse fremtidens tekniske udfordringer.
Hvorfor Vest-El?
FAQ
Har du spørgsmål til Adgangkrav, løn under uddannelse eller andet? Find de mest gængse svar her og kom hurtigt i gang.
Hvad laver en Elektrikerlærling?
- Installation af el-anlæg, lys og moderne styresystemer
- Fejlfinding, test og reparation
- Arbejde med grøn omstilling og vedvarende energi
- Sikkerhedsanalyser og kvalitetssikring af el-installationer
- Arbejde med el på skibe og i industrien
Hvad laver en Elektroniklærling?
- Programmering af moderne styresystemer
- Vedligeholdelse og kalibrering af finmekanik
- Fejlfinding og testprocedurer
- Montere elektroniske komponenter
- Maritim elektronik
Har du spørgsmål?
Her finder du svar på nogle af de spørgsmål, vi oftest får om adgangskrav, lærlingeløn og uddannelsens opbygning hos Vest-El.
Hvor lang tid tager uddannelsen?
Uddannelsen som elektriker tager typisk mellem 4 og 5 år. Forløbet veksler mellem skoleophold og praktisk oplæring hos os. Du får derfor både den teoretiske viden på skolen og mulighed for at bruge den i praksis på rigtige opgaver hos Vest-El.
Du kan læse mere om dette på UddannelsesGuiden.
Hvad laver man som lærling hos Vest-El?
Som lærling hos Vest-El får du en varieret hverdag, hvor du kommer med ud på rigtige opgaver sammen med erfarne svende. Du kan blandt andet komme til at arbejde med elinstallationer, belysning, fejlfinding, styringer og service – både hos private, virksomheder og i den maritime branche.
Hvad er forskellen på en elektriker- og en elektronikfagteknikerlærling?
Elektrikeren arbejder primært med elektriske installationer, kabelføring, belysning og strømforsyning. Elektronikfagteknikeren arbejder mere med elektroniske systemer, styringer, mikroprocessorer, fejlfinding og teknisk udstyr. Hos Vest-El kan begge uddannelser give dig en hverdag med spændende og teknisk forskellige opgaver.
Skal jeg kunne noget om el eller elektronik i forvejen?
Nej. Du behøver ikke have erfaring med el eller elektronik, når du starter. Det vigtigste er, at du har lyst til at lære, er nysgerrig på teknik og har en god arbejdsmoral. Du lærer alt det grundlæggende på skolen og gennem din praktiske oplæring hos os.
Er arbejdet kun indendørs?
Nej, det er det ikke. En hverdag hos Vest-El kan foregå både ude og inde. Vi arbejder blandt andet på byggepladser, hos private, i virksomheder og på skibe. Derfor varierer arbejdsdagen meget, og du kommer til at møde forskellige arbejdsforhold og opgaver.
Hvordan er fordelingen mellem skole og praktik?
Uddannelsen veksler mellem skoleforløb og praktik hos Vest-El. På skolen får du den teoretiske viden, mens du i praktikperioderne lærer at bruge den i praksis. Du arbejder sammen med erfarne kolleger og får mere ansvar, efterhånden som dine kompetencer vokser.
Er du 25 år eller derover? - Bliv voksenlærling
Er du 25 år eller derover, har du mulighed for at blive voksenlærling. Du tager en erhvervsuddannelse med både skoleforløb og praktisk oplæring i virksomheden, samtidig med at du kan bruge den erfaring og viden, du allerede har med dig.
Du kan læse mere om dette på UddannelsesGuiden.
Er du vores næste lærling?
SØG NU ➤Har du spørgsmål om uddannelsen eller livet som lærling hos Vest-El? Du er altid velkommen til at tage fat i vores HR .